Ballerup Måløv Skovlunde Idrætsunion (BMSI) er en paraplyorganisation for idrætsforeningerne i Ballerup Kommune og hvis formål blandt andet er, at være bindeled mellem medlemsforeningerne samt bistå dem og koordinere kontakten til kommunen. Herudover er BMSI rådgivende organ for kommunen ifm. med nye tiltag indenfor det idrætsmæssige område som f.eks. udarbejdelse af idrætspolitiker og ændring af retningslinjer for tildeling af faciliteter til idrætsforeningerne.